Huens historie
Studenterhuen
kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske
studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var
sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til
at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang
kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den
hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.
Nogle af
studenterne bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres
eksamen og var klar til at læse videre på en videregående uddannelse.
I dag ses,
at nogle studenter bærer studenterhuen frem til sankthansaften den 23. juni og
nogle bærer studenterhuen endnu længere.
Da
studenterhuen kom frem i 1800-tallet, var den knyttet til studentereksamen
(stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med
status, eftersom kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de
tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også
kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse
og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre
ungdomsuddannelser). Der kommer stadig flere varianter med særligt farvebånd og
emblem til, i takt med at flere faggrupper ønsker deres egen hue.
Den
oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de
gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latin
på højt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med
matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau
Ingen kommentarer :
Send en kommentar